Corona – Hvad drikker vi hjemme?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.


Det hippeste af det hippe er stadig en ting på trods af Coronavirussens hærgen. Interessant er det jo så at vide om det at vi mest drikker vores øl indenfor hjemmets fire vægge ændrer på hvilke øl vi vælger. Altså med andre ord: Hvilke øl er det hipt at drikke hjemme? 

Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde valide tal for hvordan vores ølforbrug er påvirket af Corona, men i USA er der lavet undersøgelser af hvilke ølstile der går frem i salg og hvilke der går tilbage i 2020. Samme undersøgelser findes desværre ikke i øjeblikket i Danmark.

Frem og tilbage

Hvad er det så for nogle øl der er populære i en tid med Coronarestriktioner? Skal man tro på undersøgelsen fra det amerikanske markedsundersøgelsesfirma IRL, så har salget af craft beer i supermarkeder og detailbutikker i USA ændret sig på følgende måde i 2020:

Fire stilarter er gået tilbage. Det er barley wine (-25%), ESB (-14%), saison/farmhouse (-7%) og dark ales (-3%). Det er i sig selv ikke overvældende, men det skal jo ses i lyset af at ølsalget på barer, brewpubs og restauranter i væsentlig grad er flytte over til supermarkederne. Det samlede ølsalg har i perioden oplevet en stigning i supermarkeder og detailbutikker. Den samme udvikling er nok svær at undersøge i Danmark, da supermarkederne ikke i samme grad har omfavnet craft beer herhjemme.

Modsat de fire stilarter der er gået tilbage, så oplever en lang række forskellige stilarter fremgang i salget. Mest markant er fremgangen for IPA (alle typer) med en salgsfremgang på 21%, belgisk ale med et plus på 23% og til sidst højdespringeren, som er øl med en lav alkoholprocent eller sessionbeers om man vil, med en salgsfremgang på 35%.

En ting der dog er markant i undersøgelsen er at de sure øl slette ikke har fået plads. Om det er, fordi de slet ikke sælges i supermarkeder eller detailbutikker i USA tror jeg næppe. Det er nok snarere et spørgsmål om at de har for lille en andel til at kunne gøre sig gældende i undersøgelsen.

Danske tilstande

Når man kigger på den amerikanske undersøgelse er det jo helt rimeligt at spørge sig selv om alkohol-lette øl, belgiske ales og IPA’er også er de mest vækstende kategorier i det danske ølsalg. 

Flere supermarkedskæder i Danmark har i det forgangne år givet mere hyldeplads til craft beer, som jo er fokus i den amerikanske undersøgelse. Om det har givet et samlet øget salg til de stilarter der præsenteres skal jeg lade være usagt, men det gør jo i hvert fald at craft beer bliver synligt og umiddelbart tilgængeligt for endnu flere mennesker. 

Andelen af belgiske ales er ikke umiddelbart stigende på det danske marked. IPA og alkoholsvage øl er derimod i stadig fremgang. IPA’erne har i flere år gået deres sejrsgang hos de hippe bryggerier med et internationalt sigte, men det virker til at flere og flere af de mindre danske bryghuse har fået øjnene op for at man ikke behøver at bo – og drikke sine øl – inden for bygrænsen i København for at sætte pris på en god humlejuice. Mangt et mindre bryghus kaster sig i hvert ud i at brygge deres – mere eller mindre vellykkede – udgaver af New England IPA og andre moderne humlede øltyper.

Køreøl

Køreøl er måske ikke det mest velvalgte navn til de alkoholsvage øl på markedet, men givet at flere og flere bryghuse kaster sig ud i at lave frokostøl, løbeøl, Don’t Worry og hvad de alkoholsvage øl nu ellers hedder, er det altså blevet noget mere velsmagende at være den der skal køre hjem efter en festlig aften. De alkoholfri og alkoholsvage øl oplever også i Danmark en voldsom salgsfremgang i disse år. Denne fremgang bliver i øvrigt ikke mindre af at god del af ølelskerne praktiserer ‘Hvid januar’ eller #dryjanuary som det hedder på diverse sociale medier.

Hipt eller bare naturlig udvikling

Der er ingen tvivl om at IPA er den mest populære ølstil blandt ølentusiaster, men den er også hip. En IPA er måske nok ikke længere “bare” en IPA. I dag er der alle mulige (og nogen vil også sige umulige) understilarter. Et hvert bryggeri med trang til at være hipt skal brygge en nærmest endeløs række af nye IPA’er hele tiden og samtidig skal de gerne være i stand til at finde på noget de andre hippe bryggerier ikke har fundet på. 

En modtrend til alle de nye IPA’er er et øget fokus på klassikere som f.eks. West Coast IPA’er hos nogle bryggerier. Det det synes at være populært hos mange øldrikkere i øjeblikket. 

Hvor det ender i fremtiden er svært at spå om, men en ting er helt sikkert. Bryggere er et yderst opfindsomt folkefærd, der godt kan lide at flytte grænser.

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. drinkabeer.dk

Barley wine – En novemberdille eller ægte hengivenhed?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.

———————————

Det hippeste af det hippe for ølentusiaster må vel nødvendigvis være det som mange snakker om og smager på. I november er det blevet en ting at drikke barley wine under hashtagget #BarleyWember. Det fylder en helt del på diverse platforme som Instagram, Facebook og en række ølblogs. 

Er det så hipt eller er det bare en novemberdille, som hurtigt skal glemmes og forbigås i stilhed af bryggerierne og øldrikkerne i skønsom forening?

Barley wine er mange ting. Det være sig både i stil – engelsk eller amerikansk – og så sandelig også i tilsætninger, fadlagringer eller som noget relativt nyt også dobbeltmæskning. 

Kan du li’ barley wine

Kan det så noget det der bygvin? Nogen vil helt sikkert sige nej. Andre vil kunne snakke længe og hengivent om det. En ting er dog sikkert. Barley wine er noget der deler vandene – enten er man fan eller også er man slet ikke på vognen.

Barley wine er dog ikke kun som barley wine altid har været. Som med mange af de populære ølstile sker der også her en rivende udvikling. Nye smage tilsættes, der dobbeltmæskes og nye fade bruges til lagring. Mulighederne synes at være uendelige, når det kommer til øllets konge.

De mange nye ideer gør at det ikke kun behøver at være en sukkersød oplevelse at drikke barley wine. Det kan også være en humlet oplevelse, der bevæger sig meget tæt på at være double eller triple IPA. Pastry – altså det kageagtige – sniger sig også ligeså stille ind i bryggernes værktøjskasse, når det handler om at brygge barley wine. Det virker som om det ikke kun er i forhold til alkoholprocenten at “The sky’s the limit”.

“Mmm…tubed meat from a wall” er en pastry barley wine fra De Moersleutel og Central Waters

For de få eller de mange

Den søde og alkoholtunge barley wine med en god bitter og en udpræget maltsmag kan helt sikkert skræmme nogen øldrikkere væk – rutinerede såvel som urutinerede. Barley wine er helt sikkert noget man skal lære at sætte pris på lidt på samme måde som de syrlige øl.

Synes du at barley wine er svært og utilgængeligt vil mit bedste forslag, til at få hul på det, være at gå i retning af noget bourbonfadlagret. Det er ligesom om at lagringen med alkoholen letter det tunge barley wine en smule samtidig med at det tilfører nogen imødekommende smagsnoter, som for eksempel vanilje. 

Nogen sætter pris på de tunge og voldsomme, mens andre foretrækker de lidt lettere tilgængelige udgaver. En ting er dog sikkert – du bestemmer selv hvor du vil starte eller om du overhovedet vil dykke ned i denne verden af barley wine.

Odravein Bourbon BA – En fantastisk velsmagende bourbonfadlagret barley wine fra estiske Põhjala.

Er der nogen grænser

I øjeblikket virker det til at bryggerne nærmest leder efter den næste nye smag til en øl hver gang de brygger en barley wine. Nogen tilsætter honning og basilikum. Andre leger med forskellige fade. Skotske whiskyfade, romfade eller bourbonfade er ikke længere nok. Nu eksperimenteres der også med Mezcalfade, rødvinsfade, portvinsfade og mange flere.

I Danmark er der kommet mere fokus på barley wine gennem beerblogger.dk’s initiativ #BarleyWember, som helt sikkert er med til at gøre at så mange efterhånden har fundet glæden ved de søde, bløde, behagelige, bitre, voldsomme, alkoholstærke, fantastiske eller nogen gange overvældende barley wines.

Hipt eller ej

Som jeg skrev i indledningen vil nogen sikkert synes at det bare er en novemberdille at drikke barley wine. Spørg du mig er der tidspunkter året rundt hvor en barley wine er passende. Vinteren er selvfølgelig højdepunktet, da barley wine bare indbyder til at krybe sammen i sin bedste stol med et glas lækkert barley wine og en god bog.

Du kan selvfølgelig sagtens drikke barley wine om sommeren, men på en eller anden måde mangler letheden, som vi øldrikkere ofte efterspørg om sommeren. 

Har du fået lyst til at prøve kræfter med barley wine og vil du gerne have et par anbefalinger, så synes jeg at du skal rette øjnene mod et par af de danske bryggerier, som gør det rigtig godt i denne genre.

Fur Bryghus kommer hvert år med en ny udgave af deres relativt tilgængelige barley wine. Det samme gør Amager Bryghus med det der vel efterhånden er blevet lidt af en juleklassiker, nemlig Reindeer Fuel. Ellers er det jo bare at opsøge din favorit ølpusher og høre hvad han/hun anbefaler.

De to barley wines fra Amager Bryghus
Foto: Simon Kirkegaard/HopDaddy

De to barley wines fra Fur Bryghus
Foto: Simon Kirkegaard/HopDaddy

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. drinkabeer.dk

Syrlige frugtøl – en sommerforelskelse eller kærlighed hele året?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.

———————————

For efterhånden noget tid siden skrev Smag På Øllet om hipt øl her i ØlentusiasteN. Det var en serie, som jeg i den grad nød at læse. Da redaktøren for nyligt kontaktede mig og spurgte om det ikke var noget for mig at genoptage den var jeg egentlig ikke voldsomt meget i tvivl om det positive svar. 

Min baggrund for at skrive om øl er en interesse for det spændende og evigt udfordrende øl, som bare er vokset over de sidste mange år. I de sidste knap fire år har jeg også ladet andre høre mine meninger om det gennem A Word On Beers (Instagram, Facebook og blog) og for et års tid siden var jeg også med til at tage initiativ til bloggerfællesskabet Beerbloggers.dk. Nok om mig – Forestil dig følgende:

Solen står højt på himlen. Temperaturen stiger. Du får lyst til en kølig øl. Eller… Det regner og rusker udenfor og du kryber sammen i din favoritlænestol. Du får lyst til en hyggeøl. Hvilken øl er dit førstevalg? 

Flere og flere øldrikkere – hjulpet godt på vej af bryggeriernes opfindsomhed – vælger at deres sommerøl er en syrlig øl med store mængder tilsat frugt.

Det sure med det søde

Den syrlige frugtøl kan både være de klassiske belgiske lambic og gueuze med kirsebær eller andre bær, men det kan også være den moderne frugtfyldte fortolkning af de klassiske tyske gose eller berliner weisse. Uanset hvilken af de mange spændende øl du vælger at kaste dig over, så er der en frugttilsætning for enhver smag.

Det er måske ikke så underligt at de syrlige øl i stigende grad er populære i Danmark, da vi jo i vores køkken har en del ret syrlige indslag. Det er ikke en smag der er fremmed for vores smagsløg og mange af os kan hurtigt se lyksaglighederne i en kølig og syrlig sommerdrik til at slukke tørsten og nyde en solbeskinnet sommeraften. Den tilsatte frugt gør ofte oplevelsen mere balanceret i forholdet mellem syre og sødme og bryggernes brug af diverse søde tilsætninger kan også mildne syrens angreb. Hopper du på en gose med frugt får du også et indslag af salt, som vil udvide smagsbilledet endnu mere og give smagsindtryk du ikke får i andre øl.

Døgnflue eller helårsøl?

Er de frugtfyldte sure øl så bare en af sommerens døgnfluer eller er det noget du kan drikke hele året? Spørg du bryggerne, kan du helt sikkert drikke syrligt øl hele året. Er du i gang med en længere ølsmagning kan det også være en god idé at sætte en sylig øl ind i rækken, da den kan være behjælpelig med at nulstille dine smagsløg, så du igen kan få den fulde smagoplevelse af de øvrige øl.

Hvis du spørg mig, så er jeg stor fan af de syrlige frugt øl og kan drikke dem året rundt. Der er selvfølgelig forskel på hvornår den enkelte syrlige frugtbombe smager bedst, men der er altså ikke noget der er meget bedre end at nyde dansk sommeraftensol med en belgisk frugtlambik og godt selskab.

Hommage 17|18 Blend No. 90 fra 3 Fonteinen

Hele tiden nye grænser

Begynder du at udforske de syrlige frugtøl, hvilket jeg gerne vil opfordre dig til, vil du opleve at der hele tiden kommer nye og spændende varianter på markedet. Et godt eksempel er det der bliver kaldt pastry gose. Ligesom med pastry stouts er der tale om øl, hvor der er tilsat diverse spændende ting.

Pool Party Fantasy fra Browar Maltgarden
The Accomplice fra The Veil Brewing Co

Om man kan li’ de forskellige syrlige frugtøl er selvfølgelig en individuel sag, men der er helt sikkert noget for enhver smag. Og sprøg du mig, så kan de uden problemer drikkes hele året. En døgnflue er der efter min mening slet ikke tale om! 

Ingen grund til at vente

Har du ikke udforsket de syrlige frugt øl før er min opfordring klar. Spring ud i det med et åbent sind og lad dig overraske af hvad øl også kan være. Kommer du forbi en ølbar med et fornuftigt udvalg er der også en god chance for at de har mere en af de syrlige frugtbomber på hanerne. 

De fleste danske ølbutikker – både fysiske og på nettet – har også et righoldigt sortiment af syrligt, surt, salt og frugtfyldt øl. Det er bare om at komme i gang med at udforske mulighederne og så er der altså ikke længere nogen undskyldning for ikke at afprøve det syrlige øls verden.

Syrligt frugtøl i sommerlandet

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk.

Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020 – Som skrevet i Ølentusiasten

Nedenstående er en dansk udgave af det indlæg jeg tidligere har skrevet om Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020. Den danskeudgave kom til verden på opfordring fra Danske Ølentusiasters medlemsblad “ØlentusiasteN”.

Alt er stort når Mikkeller giver den gas – selv banneret ved ankomsten til MBWAC

I weekenden den 7. og 8. februar havde Mikkeller og Mikkeller Baghaven sat et nyt skib i søen på Refshaleøen i København. Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020 er en ølfestival med fokus på det syrlige og vildgærede øl og efter samme princip som den velkendte Mikkeller Beer Celebration Copenhagen, eller bare MBCC. Princippet er at du køber en billet til en bestemt session og så kan du ellers smage frit i hele det tidsrum du har billet til. Det gør det dejlig enkelt at der ikke skal penge eller poletter frem ved standene, men som ved andre Mikkeller festivaler er der den ulempe at der relativt hurtigt bliver udsolgt af de mest hypede og populære øl. 

En velsmagende oplevelse

Vi – min kone, Niklas Dietz (@copenhagenbeertraveler på Instagram) og jeg – ankom til festivallokationen ca. en halv time før åbning og fik en god plads i køen lige ved siden af Bokkes stand. For dem der ikke kender til Bokke er det værd at bemærke at det er noget af det højest ratede, mest hypede og i særdeleshed noget af det mest velsmagende vildgærede øl der findes. Da “dørene” åbnede og folk løb ind lykkedes det os at sikre os to smagsprøver på øllene fra Bokke. Som på mange af de andre stande på Mikkellers forskellige festivaler er det bryggerne selv der serverer deres eget øl og hos Bokke var det da også Raf Soef selv der serverede og fortalte røverhistorier i det omfang der var tid til det.

De to smagsprøver vi sikrede os var Pjassel 2018 – et super velsmagende blend af et, to og tre år gammelt lambik med røde ferskner fra Mosel. Den anden Bokke øl vi smagte var Steengaard 2018, som ligledes er et blend af et, to og tre år gammelt lambik, men denne gang med abrikoser, hvide ferskner, Würzer druer og hvide Muscat druer – en oplevelse af hvor godt øl virkelig kan smage når der ikke er grænser!

Pjassel 2018 og Steengaard 2018 i baggrunden

Efter oplevelsen hos Bokke prøvede vi adskillige yderst velsmagende syrlige øl og en af de bedste og mest overraskende øl var den kaffeprægede mørke sour “Mutational Meltdown” fra amerikanske Supertition Artisan Ales.

Mutational Meltdown bliver beskrevet som en Rye Whiskey Barrel Aged Dark Sour med kaffe, vanilje, kakaonibs og appelsinskal. Duften af denne øl fik mig instinktivt til at tænke på store imperial stouts, men fra første tår var der ingen tvivl om at det her var en yderst velsmagende sour med utallige smagsindtryk i hver eneste slurk. Oplevelsen var virkelig alt hvad jeg godt kan lide i en øl – stor velsmag, mange forskellige smagsindtryk og virkeligt mange forskellige oplevelser i samme glas.

Speciation Artisan Ales skænkede også den velsmagende Recombination – en vinfadlagret sour med aronia, lime, appelsin og granatæble. Set i bakspejlet tror jeg faktisk aldrig at jeg er blevet skuffet over øl fra Speciation Artisan Ales og bryggeren Mitch er altid venlig, imødekommende og klar til at stille op til et billede.

Recombination and Mutational Meltdown fra Speciation Artisan Ales
Mitch fra Speciation Artisan Ales

Jeg har hørt og læst om mange der har klaget over stedet Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration blev afholdt, men jeg oplevede ikke selv nogen tydelige problemer, da jeg deltog i formiddagens session om lørdagen. En smule mere plads og luft sammen med lidt flere siddepladser kunne have været rart, men jeg ved fra folk der deltog lørdag aften, at det var et reelt problem at der var for lidt plads og formange mennesker. Der var også solgt flere billetter til den sene session og borde og stole midt i rummet var fjernet, for at skabe plads til de ekstra gæster. 

Jeg håber at udfordringerne med pladsen skyldes, at det var første gang stedet blev brugt til en ølfestival. Et håb for fremtiden er, at det vil blive ændret til fremtidige udgaver af Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration, for jeg håber da i den grad at der kommer flere udgaver!

Det meget meget høje niveau på øllet til MBWAC2020 får mig da til at håbe at festivalen vender tilbage næste år. Hvis det sker, så er jeg helt sikker på at jeg vil komme tilbage og bruge en dag på at drikke nogen af verdens bedste syrlige og vildgærede øl.

Raf Soef fra Bokke skænker Pjassel 2018 Bokke og i baggrunden venter Steengaard 2018

Lervig – en aften i godt selskab

This blog post is in Danish since the Lervig tasting session was a Danish thing. Use Google Translate if you want to read it – thanks for understanding.

———————-

Den 23. januar drog jeg fra Silkeborg mod Hotel Shaumburg i Holstebro, hvor Danske Ølentusiasters lokalafdeling havde lokket Lervigs danske direktør Anders Kleinstrup til at komme og fortælle om bryggeriet og deres øl. Anders Kleinstrup fortalt med stor passion om bryggeriet, hvor han har arbejdet, som direktør i en årrække. Det var tydeligt for tilhørerne at Anders brænder for det projekt han er en del af og at han har mange ideer og tanker om hvor Lervig skal bevæge sig hen i fremtiden. Den godt tre timer lange fortælling om Lervig og deres øl blev ledsaget af intet mindre en ti smagsprøver på bryggeriets øl.

De første tre øl vi smagte var:

Første smagsprøve var No Worries, som en moderne alkoholfri IPA på 0,5%. No worries havde en behagelig aroma af humle og korn. Smagen var med behagelige humlenoter, noget bitterhed, søde indslag og en note af brød. En velsmagende alkoholfri øl, selvomden var en anelse tyndbenet i mundfylden.

Den anden øl vi smagte var core-range-øllen Lucky Jack, en meget let drikkelig pale ale med en aroma af citrusfrugter, hyldeblomst og lidt fersken. Smagen var præget af grapefrugt,appelsin, hyldeblomst, malt/brød og en let bitterhed. En yderst behagelig øl – kunne være en slå-græs-øl i den kommende sommer!

Tredje øl i rækken var den frisktappede Easy – en dobbelt tørhumlet pale ale på 4,5%. Easy giver fuld gas på Citrahumle med aroma af tropiske frugter, blomster og citrus. Smagen bærer præg af ananas, mango, andre tropiske frugter og citrus. En blød og behagelig øl.

De tre første smagprøver var et meget godt billede på hvilket projekt Lervig har gang i i øjeblikket. Der er fart over feltet med åbninger af egne værtshuse i Bergen og i hjembyen Stavanger og snart kommer der også en brewpub med barrel room og plads til eksperimenter i Stavanger. Brewpubben skal efter planen brygge ca. 50.000 liter øl om året. Farten ses også i antallet af nye øl der bliver lanceret. I 2019 blev der sendt 39 nye øl på markedet og ligeså mange samarbejdsbryg!

Siden 2016 har der været et øget fokus på designet af Lervigs produkter, efter at bryggeriet ansatte sin egen designer – nemlig danske Nanna Guldbæk, som er ansvarlig for det nye look, som efterhånden er blevet indfaset på alle øl.

Selv om der kommer mange nye øl hvert år, så fortalte Anders Kleinstrup også, at der altid er ca. 20 lagerførte produkter på bryggeriet, da der er enkelte markeder der kræver en stadig forsyning af enkelte Lervigøl. For eksempel sendes der betragtelige mængder Lucky Jack til det italienske marked.

De næste fire ølvi smagte var også i den humlede afdeling:

Tasty Juice var aftenens fjerde øl. Tasty Juice er lidt af en Lervig klassiker – en dobbelt tørhumlet IPA på 6,0% med en aroma af tropiske frugter, citrus og humle. Smagen er humlet med frugtige indslag af citrus og ananas med en underliggende frugtig sødme. En velsmagende øl i ny design.

Femte øl var igen helt frisktappet. Det er IPA’en Supersonic, som mange sikkert kender i den oprindelige hvide dåse med lysegrønne striber. At Supersonic var frisktappet gav fuld smæk på aromaerne af mango, grapefrugt, ananas og fyrenåle. Smagen var af humle, modne tropiske frugter, grapefrugt og en god sødme. En blød og smooth øl med høje nydefaktor.

Øl nummer seks var den relativit nye glutenfrie dobbelt tørhumle IPA It’s not me, It’s you, som er brygget i samarbejde med Verdant. Det er uden tvivl en af de bedste glutenfrie øl jeg har smagt. Aromaen var frugtigog sød med massere af ananas. Smagen var præget af citrusfrugter, tropiske frugter og en ret velafbalanceret sødme.

Syvende øl på aftenen var den lidt finurlige Orange Velvet. En IPA med mango, lime, lactose og vanilje – vel nærmest en milkshake IPA? Aromaen var tung af vanilje og med appelsin og noget der mindede om mælk…? Smagen var som vaniljesukker og koldskål. Efter min smag en øl med for meget vanilje og laktose, hvis den skulle være rigtigt god.

Herefter skiftede smagningen gear. De fleste deltager var efterhånde i lettere løftet stemning og snakken flød lystigt. Anders Kleinstrup svarede på mange spørgsmål fra forsamlingen og sende de sidste tre øl i omløb på samme tid.

De sidste tre øl var:

En vellagret øl med et par år på bagen blev hevet frem som nummer syv, da Anders Kleinstrup kunne fortælle at aftens udgave af Konrad Stout på 10,4% var en han havde fundet frem fra lagret, så vi kunne få lov at smage den med en noget nær optimal alder. Aromaen var af portvin, sherry, chokolade, tørret frugt og kaffe. Smagen ligeledes af portvin og sherry med indslag af rom, chokolade, malt, soyasovs og lakrids – en dejlig øl!

Niende og næstsidste øl var den relativt nye Pastry stout Toasted Maple Stout på 12,0% med en tung aroma af ahornsirup, noget kaffe, vanilje og chokolade. Smagen var igen præget af ahornsirup med sødme, brændt karamel, mørk chokolade og nødder som behagelige indslag – igen en ualmindeligt dejlig øl!

Aftenens sidste øl var den altid dejlige 3 Bean Stout med vanilje-, tonka- og kakaobønner – igen en øl på 12,0%. Aromaen er tydeligt præget af tonka bønner og kakao – nærmest overvældende tonka! Smagen er igen præget af tonkabønnen, men nu er det mere kanelnoterne end vaniljenoterne der ligger forrest. Bagved disse smage kommer behagelige indspark af kakao, vanilje og kaffe. En virkelig vellavet øl, som formår at balancere i de heftige tilsætninger fra de tre bønner.

De tre sorte øl satte et flot punktum på en ualmindeligt god aften i godt selskab med direktør Anders Kleinstrup fra Lervig Aktiebryggeri. Fortællingerne var gode, øllene det samme og man sad med en fornemmelse af at Anders Kleinstrup havde forsamlingen, på Hotel Schaumburg i Holstebro, i sin hule hånd. Tak til Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Holstebro for at skabe dette arrangement. Det var i den grad værd at køre efter.

Slutteligt får I lige et billede af alle aftenens øl startende fra højre mod venstre:

Som en bonus kommer her et billede af mig selv og Anders Kleinstrup fra Lervig:

Beer festivals – why go?

Last weekend I attended yet another beer festival. This was a new Danish festival called Beers Behind Bars in what used to be a prison. This wasn’t my first festival this year and I’m not going every time something is possible. The reason for that is that – at least in Denmark – half of all the festivals are not very interesting. Many of the festivals are what I have chosen to call beginners beer festivals. By that I mean that the beers are mostly what many a beer geek would call dull or just extremely middle of the road regarded to taste.

By far the best beer festival I have attended is Mikkeller Beer Celebration Copenhagen (MBCC). MBCC is known as one of the worlds best beer festivals and that’s fully deserved. MBCC is like a super car among mopeds in my opinion. All the best breweries and many of the best beers in the world are present at the MBCC. If you have the opportunity to go in May 2020 be sure to do so, but beware because once you’ve been there you’ll want to come back again and again. One thing is sure: I’ll be there again in May 2020.

MBCC is not the only beer festival worth visiting in Denmark. Just about a week after MBCC the Danish beer enthusiasts (Danske Ølentusiaster, DØE) are hosting their festival in Copenhagen. The level of beer is not as impressive as MBCC, but what is…? Many tasty – mostly Danish – beers are served and in my opninion it’s worth a visit.

A new Danish beer festival is emerging this November. Rowdy Hops in Aarhus is gathering 25 great breweries for two sessions of three hours. You pay a small fee to enter and then you pay for every taster. Based on what they have published so far I think this is going to be a super great beer festival – and it’s quite close to my home.

Do you find a beer festival with decent beers near where you live be sure to go and support it. Beer festivals can only get better if more people show up and drink the best beers of the show. If the beers are dull or downright tasteless don’t hesitate to tell. The brewers might want to hear and do their best to come back with something better in the future.

See you!