Hard seltzer – Kejserens Nye Klæ’r?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.


Hvad er efterhånden det hippeste af det hippe i ølverdenen? De hazy IPA’er med alle mulige nye brygtekniske tiltag eller frugtsmoothie-sours med nærmest ustyrlige mængder tilsat frugt? Over de seneste år er en trend i den amerikanske craft beer verden begyndt at bevæge sig mod Europa. Mere præcist hard seltzers.

Hvad er hard seltzer så og har de overhovedet en plads i øllets verden?

Det ser ud til at flere og flere bryggere på vores egen side af Atlanterhavet siger ja til at give hard seltzer en plads. For at vi alle ved hvad vi snakker om må vi hellere lige få på plads hvad hard seltzer er.

Danskvand med alkohol og frugtsmag

Skåret helt ind til benet er hard seltzer danskvand, hvor der er tilsat alkohol, for eksempel vodka, og smag i form af frugt. Hard seltzer er altså på en eller anden måde i båd med diverse alkopops, som har været i handlen i en årrække.

Hard seltzers er allerede blevet en stor ting for flere velrenommerede amerikanske bryggerier og man kan vel egentlig ikke fortænke dem i at gå den vej, hvis det kan bringe flere kunder i forretningen.

Frugtdrik eller ægte craft

Ingen tvivl om at hard seltzers er noget de store drikkevareproducenter ser muligheder i. Inden for de seneste måneder er Coop Danmark f.eks. begyndt at forhandle hard seltzers fra Shaker og Sommersby.

Danske bryggerier som Mikkeller og Amager Bryghus er også hoppet med på bølgen og har sendt deres egne eksemplarer i handlen. Et internationalt bryggeri med dansk islæt, Evil Twin NYC, har endda sendt det de kalder for pastry seltzers på gaden.

Som navnet antyder er pastry seltzer en hard seltzer med ekstra meget tilsat frugt, som giver en næsten smoothieagtig fornemmelse, når det drikkes. Samtidig kan der også være tilsat andre smagsgivere end frugt. Oplevelserne og ideerne er mange.

Pastry seltzer fra Evil Twin NYC

Blive eller forsvinde

For at kunne udtale mig om hard seltzers og deres plads i øllets verden har jeg selvfølgelig været nødt til at ofre mig og smage på forskellige udgaver. Jeg har prøvet både supermarkedsudgaverne og pastry seltzers for at opleve hvad de forskellige typer har at byde på. 

Jeg lagde ud med at prøve supermarkedsudgaverne af hard seltzer fra Somersby og Shaker. Begge var oplevelsen af danskvand med en skarp sprittet vodkanote og smagen af kunstige frugtsmagstilsætninger. Den ene kunne måske drikkes med rigeligt med isterninger på en varm sommerdag, mens den anden var decideret sprittet og skarp i smagen.

Skulle jeg blive tilbudt en af de to ville jeg faktisk hellere bede om et glas danskvand! Derimod har jeg også smagt på pastry seltzer fra Evil Twin NYC. Her var der faktisk tale om en helstøbt smagsoplevelse med massere af frugt og en mundfylde som mange øl vil være misundelig på. Oplevelsen var i den grad båret af den markante frugttilsætning og der var ikke skyggen af sprittet smag i pastry seltzeren.

Selvom pastry seltzeren fra Evil Twin NYC absolut var værd at drikke, vil jeg tillade mig at stille spørgsmålet om hvad ølverdenen skal bruge hard seltzeren til. Faktisk vil jeg med en omskrivning gå drengen, der afslører bluffet i Kejserens nye Klæ’r, i bedene og sige: Men det er jo ikke øl!

Somersby hard seltzer med mango og passionsfrugt

Spring over

Jeg har som sagt smagt på en række hard seltzers og diskuteret dem med flere i den danske ølverden. Alle steder er min oplevelse at ingen faktisk rigtigt kan se eller fortælle hvad det er vi skal med hard seltzer. Det kan godt være at hard seltzer er hypede og måske også hippe i USA, men jeg kan simpelthen ikke se hvad deres plads er i øllets verden.

Hard seltzers må gerne være derude for dem der har lyst til at drikke dem, men de skal bare ikke markedsføres i sammenhæng med øl, da det intet som helst har med øl at gøre. Hører du at hard seltzers er det hippeste af det hippe har du det ikke fra mig. Ønsker du at smage og danne dig din egen mening, så gør det endeligt. Skal noget kritiseres er det trods alt bedst at kunne gøre på et oplyst grundlag.

Ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, vil jeg sige at pastry selzers i Evil Twin NYCs udgave godt kan drikkes og helt sikkert vil have tilhængere i det segment der ikke kan lide øl, men jeg har meget svært ved at se hvorfor de skal presses ind i en fortælling om øl og craft beer bryggerier.

En meget skarp og sprittet hard seltzer fra Shaker

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Lyt til podcasten Ord Om Øl, som jeg laver sammen med Ousen om øl.


Du kan få fingre i mange lækre øl på drinkabeer.dk drinkabeer.dk

Corona – Hvad drikker vi hjemme?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.


Det hippeste af det hippe er stadig en ting på trods af Coronavirussens hærgen. Interessant er det jo så at vide om det at vi mest drikker vores øl indenfor hjemmets fire vægge ændrer på hvilke øl vi vælger. Altså med andre ord: Hvilke øl er det hipt at drikke hjemme? 

Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde valide tal for hvordan vores ølforbrug er påvirket af Corona, men i USA er der lavet undersøgelser af hvilke ølstile der går frem i salg og hvilke der går tilbage i 2020. Samme undersøgelser findes desværre ikke i øjeblikket i Danmark.

Frem og tilbage

Hvad er det så for nogle øl der er populære i en tid med Coronarestriktioner? Skal man tro på undersøgelsen fra det amerikanske markedsundersøgelsesfirma IRL, så har salget af craft beer i supermarkeder og detailbutikker i USA ændret sig på følgende måde i 2020:

Fire stilarter er gået tilbage. Det er barley wine (-25%), ESB (-14%), saison/farmhouse (-7%) og dark ales (-3%). Det er i sig selv ikke overvældende, men det skal jo ses i lyset af at ølsalget på barer, brewpubs og restauranter i væsentlig grad er flytte over til supermarkederne. Det samlede ølsalg har i perioden oplevet en stigning i supermarkeder og detailbutikker. Den samme udvikling er nok svær at undersøge i Danmark, da supermarkederne ikke i samme grad har omfavnet craft beer herhjemme.

Modsat de fire stilarter der er gået tilbage, så oplever en lang række forskellige stilarter fremgang i salget. Mest markant er fremgangen for IPA (alle typer) med en salgsfremgang på 21%, belgisk ale med et plus på 23% og til sidst højdespringeren, som er øl med en lav alkoholprocent eller sessionbeers om man vil, med en salgsfremgang på 35%.

En ting der dog er markant i undersøgelsen er at de sure øl slette ikke har fået plads. Om det er, fordi de slet ikke sælges i supermarkeder eller detailbutikker i USA tror jeg næppe. Det er nok snarere et spørgsmål om at de har for lille en andel til at kunne gøre sig gældende i undersøgelsen.

Danske tilstande

Når man kigger på den amerikanske undersøgelse er det jo helt rimeligt at spørge sig selv om alkohol-lette øl, belgiske ales og IPA’er også er de mest vækstende kategorier i det danske ølsalg. 

Flere supermarkedskæder i Danmark har i det forgangne år givet mere hyldeplads til craft beer, som jo er fokus i den amerikanske undersøgelse. Om det har givet et samlet øget salg til de stilarter der præsenteres skal jeg lade være usagt, men det gør jo i hvert fald at craft beer bliver synligt og umiddelbart tilgængeligt for endnu flere mennesker. 

Andelen af belgiske ales er ikke umiddelbart stigende på det danske marked. IPA og alkoholsvage øl er derimod i stadig fremgang. IPA’erne har i flere år gået deres sejrsgang hos de hippe bryggerier med et internationalt sigte, men det virker til at flere og flere af de mindre danske bryghuse har fået øjnene op for at man ikke behøver at bo – og drikke sine øl – inden for bygrænsen i København for at sætte pris på en god humlejuice. Mangt et mindre bryghus kaster sig i hvert ud i at brygge deres – mere eller mindre vellykkede – udgaver af New England IPA og andre moderne humlede øltyper.

Køreøl

Køreøl er måske ikke det mest velvalgte navn til de alkoholsvage øl på markedet, men givet at flere og flere bryghuse kaster sig ud i at lave frokostøl, løbeøl, Don’t Worry og hvad de alkoholsvage øl nu ellers hedder, er det altså blevet noget mere velsmagende at være den der skal køre hjem efter en festlig aften. De alkoholfri og alkoholsvage øl oplever også i Danmark en voldsom salgsfremgang i disse år. Denne fremgang bliver i øvrigt ikke mindre af at god del af ølelskerne praktiserer ‘Hvid januar’ eller #dryjanuary som det hedder på diverse sociale medier.

Hipt eller bare naturlig udvikling

Der er ingen tvivl om at IPA er den mest populære ølstil blandt ølentusiaster, men den er også hip. En IPA er måske nok ikke længere “bare” en IPA. I dag er der alle mulige (og nogen vil også sige umulige) understilarter. Et hvert bryggeri med trang til at være hipt skal brygge en nærmest endeløs række af nye IPA’er hele tiden og samtidig skal de gerne være i stand til at finde på noget de andre hippe bryggerier ikke har fundet på. 

En modtrend til alle de nye IPA’er er et øget fokus på klassikere som f.eks. West Coast IPA’er hos nogle bryggerier. Det det synes at være populært hos mange øldrikkere i øjeblikket. 

Hvor det ender i fremtiden er svært at spå om, men en ting er helt sikkert. Bryggere er et yderst opfindsomt folkefærd, der godt kan lide at flytte grænser.

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. drinkabeer.dk

Barley wine – En novemberdille eller ægte hengivenhed?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.

———————————

Det hippeste af det hippe for ølentusiaster må vel nødvendigvis være det som mange snakker om og smager på. I november er det blevet en ting at drikke barley wine under hashtagget #BarleyWember. Det fylder en helt del på diverse platforme som Instagram, Facebook og en række ølblogs. 

Er det så hipt eller er det bare en novemberdille, som hurtigt skal glemmes og forbigås i stilhed af bryggerierne og øldrikkerne i skønsom forening?

Barley wine er mange ting. Det være sig både i stil – engelsk eller amerikansk – og så sandelig også i tilsætninger, fadlagringer eller som noget relativt nyt også dobbeltmæskning. 

Kan du li’ barley wine

Kan det så noget det der bygvin? Nogen vil helt sikkert sige nej. Andre vil kunne snakke længe og hengivent om det. En ting er dog sikkert. Barley wine er noget der deler vandene – enten er man fan eller også er man slet ikke på vognen.

Barley wine er dog ikke kun som barley wine altid har været. Som med mange af de populære ølstile sker der også her en rivende udvikling. Nye smage tilsættes, der dobbeltmæskes og nye fade bruges til lagring. Mulighederne synes at være uendelige, når det kommer til øllets konge.

De mange nye ideer gør at det ikke kun behøver at være en sukkersød oplevelse at drikke barley wine. Det kan også være en humlet oplevelse, der bevæger sig meget tæt på at være double eller triple IPA. Pastry – altså det kageagtige – sniger sig også ligeså stille ind i bryggernes værktøjskasse, når det handler om at brygge barley wine. Det virker som om det ikke kun er i forhold til alkoholprocenten at “The sky’s the limit”.

“Mmm…tubed meat from a wall” er en pastry barley wine fra De Moersleutel og Central Waters

For de få eller de mange

Den søde og alkoholtunge barley wine med en god bitter og en udpræget maltsmag kan helt sikkert skræmme nogen øldrikkere væk – rutinerede såvel som urutinerede. Barley wine er helt sikkert noget man skal lære at sætte pris på lidt på samme måde som de syrlige øl.

Synes du at barley wine er svært og utilgængeligt vil mit bedste forslag, til at få hul på det, være at gå i retning af noget bourbonfadlagret. Det er ligesom om at lagringen med alkoholen letter det tunge barley wine en smule samtidig med at det tilfører nogen imødekommende smagsnoter, som for eksempel vanilje. 

Nogen sætter pris på de tunge og voldsomme, mens andre foretrækker de lidt lettere tilgængelige udgaver. En ting er dog sikkert – du bestemmer selv hvor du vil starte eller om du overhovedet vil dykke ned i denne verden af barley wine.

Odravein Bourbon BA – En fantastisk velsmagende bourbonfadlagret barley wine fra estiske Põhjala.

Er der nogen grænser

I øjeblikket virker det til at bryggerne nærmest leder efter den næste nye smag til en øl hver gang de brygger en barley wine. Nogen tilsætter honning og basilikum. Andre leger med forskellige fade. Skotske whiskyfade, romfade eller bourbonfade er ikke længere nok. Nu eksperimenteres der også med Mezcalfade, rødvinsfade, portvinsfade og mange flere.

I Danmark er der kommet mere fokus på barley wine gennem beerblogger.dk’s initiativ #BarleyWember, som helt sikkert er med til at gøre at så mange efterhånden har fundet glæden ved de søde, bløde, behagelige, bitre, voldsomme, alkoholstærke, fantastiske eller nogen gange overvældende barley wines.

Hipt eller ej

Som jeg skrev i indledningen vil nogen sikkert synes at det bare er en novemberdille at drikke barley wine. Spørg du mig er der tidspunkter året rundt hvor en barley wine er passende. Vinteren er selvfølgelig højdepunktet, da barley wine bare indbyder til at krybe sammen i sin bedste stol med et glas lækkert barley wine og en god bog.

Du kan selvfølgelig sagtens drikke barley wine om sommeren, men på en eller anden måde mangler letheden, som vi øldrikkere ofte efterspørg om sommeren. 

Har du fået lyst til at prøve kræfter med barley wine og vil du gerne have et par anbefalinger, så synes jeg at du skal rette øjnene mod et par af de danske bryggerier, som gør det rigtig godt i denne genre.

Fur Bryghus kommer hvert år med en ny udgave af deres relativt tilgængelige barley wine. Det samme gør Amager Bryghus med det der vel efterhånden er blevet lidt af en juleklassiker, nemlig Reindeer Fuel. Ellers er det jo bare at opsøge din favorit ølpusher og høre hvad han/hun anbefaler.

De to barley wines fra Amager Bryghus
Foto: Simon Kirkegaard/HopDaddy

De to barley wines fra Fur Bryghus
Foto: Simon Kirkegaard/HopDaddy

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk.

Du kan finde en række lækre barley wines på drinkabeer.dk.

Syrlige frugtøl – en sommerforelskelse eller kærlighed hele året?

Denne tekst er tidligere bragt i Danske Ølentusiasters medlemsblad ØlentusiasteN i min klumme under emnet “Det hippeste af det hippe”.

———————————

For efterhånden noget tid siden skrev Smag På Øllet om hipt øl her i ØlentusiasteN. Det var en serie, som jeg i den grad nød at læse. Da redaktøren for nyligt kontaktede mig og spurgte om det ikke var noget for mig at genoptage den var jeg egentlig ikke voldsomt meget i tvivl om det positive svar. 

Min baggrund for at skrive om øl er en interesse for det spændende og evigt udfordrende øl, som bare er vokset over de sidste mange år. I de sidste knap fire år har jeg også ladet andre høre mine meninger om det gennem A Word On Beers (Instagram, Facebook og blog) og for et års tid siden var jeg også med til at tage initiativ til bloggerfællesskabet Beerbloggers.dk. Nok om mig – Forestil dig følgende:

Solen står højt på himlen. Temperaturen stiger. Du får lyst til en kølig øl. Eller… Det regner og rusker udenfor og du kryber sammen i din favoritlænestol. Du får lyst til en hyggeøl. Hvilken øl er dit førstevalg? 

Flere og flere øldrikkere – hjulpet godt på vej af bryggeriernes opfindsomhed – vælger at deres sommerøl er en syrlig øl med store mængder tilsat frugt.

Det sure med det søde

Den syrlige frugtøl kan både være de klassiske belgiske lambic og gueuze med kirsebær eller andre bær, men det kan også være den moderne frugtfyldte fortolkning af de klassiske tyske gose eller berliner weisse. Uanset hvilken af de mange spændende øl du vælger at kaste dig over, så er der en frugttilsætning for enhver smag.

Det er måske ikke så underligt at de syrlige øl i stigende grad er populære i Danmark, da vi jo i vores køkken har en del ret syrlige indslag. Det er ikke en smag der er fremmed for vores smagsløg og mange af os kan hurtigt se lyksaglighederne i en kølig og syrlig sommerdrik til at slukke tørsten og nyde en solbeskinnet sommeraften. Den tilsatte frugt gør ofte oplevelsen mere balanceret i forholdet mellem syre og sødme og bryggernes brug af diverse søde tilsætninger kan også mildne syrens angreb. Hopper du på en gose med frugt får du også et indslag af salt, som vil udvide smagsbilledet endnu mere og give smagsindtryk du ikke får i andre øl.

Døgnflue eller helårsøl?

Er de frugtfyldte sure øl så bare en af sommerens døgnfluer eller er det noget du kan drikke hele året? Spørg du bryggerne, kan du helt sikkert drikke syrligt øl hele året. Er du i gang med en længere ølsmagning kan det også være en god idé at sætte en sylig øl ind i rækken, da den kan være behjælpelig med at nulstille dine smagsløg, så du igen kan få den fulde smagoplevelse af de øvrige øl.

Hvis du spørg mig, så er jeg stor fan af de syrlige frugt øl og kan drikke dem året rundt. Der er selvfølgelig forskel på hvornår den enkelte syrlige frugtbombe smager bedst, men der er altså ikke noget der er meget bedre end at nyde dansk sommeraftensol med en belgisk frugtlambik og godt selskab.

Hommage 17|18 Blend No. 90 fra 3 Fonteinen

Hele tiden nye grænser

Begynder du at udforske de syrlige frugtøl, hvilket jeg gerne vil opfordre dig til, vil du opleve at der hele tiden kommer nye og spændende varianter på markedet. Et godt eksempel er det der bliver kaldt pastry gose. Ligesom med pastry stouts er der tale om øl, hvor der er tilsat diverse spændende ting.

Pool Party Fantasy fra Browar Maltgarden
The Accomplice fra The Veil Brewing Co

Om man kan li’ de forskellige syrlige frugtøl er selvfølgelig en individuel sag, men der er helt sikkert noget for enhver smag. Og sprøg du mig, så kan de uden problemer drikkes hele året. En døgnflue er der efter min mening slet ikke tale om! 

Ingen grund til at vente

Har du ikke udforsket de syrlige frugt øl før er min opfordring klar. Spring ud i det med et åbent sind og lad dig overraske af hvad øl også kan være. Kommer du forbi en ølbar med et fornuftigt udvalg er der også en god chance for at de har mere en af de syrlige frugtbomber på hanerne. 

De fleste danske ølbutikker – både fysiske og på nettet – har også et righoldigt sortiment af syrligt, surt, salt og frugtfyldt øl. Det er bare om at komme i gang med at udforske mulighederne og så er der altså ikke længere nogen undskyldning for ikke at afprøve det syrlige øls verden.

Syrligt frugtøl i sommerlandet

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk.

Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020 – Som skrevet i Ølentusiasten

Nedenstående er en dansk udgave af det indlæg jeg tidligere har skrevet om Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020. Den danskeudgave kom til verden på opfordring fra Danske Ølentusiasters medlemsblad “ØlentusiasteN”.

Alt er stort når Mikkeller giver den gas – selv banneret ved ankomsten til MBWAC

I weekenden den 7. og 8. februar havde Mikkeller og Mikkeller Baghaven sat et nyt skib i søen på Refshaleøen i København. Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration 2020 er en ølfestival med fokus på det syrlige og vildgærede øl og efter samme princip som den velkendte Mikkeller Beer Celebration Copenhagen, eller bare MBCC. Princippet er at du køber en billet til en bestemt session og så kan du ellers smage frit i hele det tidsrum du har billet til. Det gør det dejlig enkelt at der ikke skal penge eller poletter frem ved standene, men som ved andre Mikkeller festivaler er der den ulempe at der relativt hurtigt bliver udsolgt af de mest hypede og populære øl. 

En velsmagende oplevelse

Vi – min kone, Niklas Dietz (@copenhagenbeertraveler på Instagram) og jeg – ankom til festivallokationen ca. en halv time før åbning og fik en god plads i køen lige ved siden af Bokkes stand. For dem der ikke kender til Bokke er det værd at bemærke at det er noget af det højest ratede, mest hypede og i særdeleshed noget af det mest velsmagende vildgærede øl der findes. Da “dørene” åbnede og folk løb ind lykkedes det os at sikre os to smagsprøver på øllene fra Bokke. Som på mange af de andre stande på Mikkellers forskellige festivaler er det bryggerne selv der serverer deres eget øl og hos Bokke var det da også Raf Soef selv der serverede og fortalte røverhistorier i det omfang der var tid til det.

De to smagsprøver vi sikrede os var Pjassel 2018 – et super velsmagende blend af et, to og tre år gammelt lambik med røde ferskner fra Mosel. Den anden Bokke øl vi smagte var Steengaard 2018, som ligledes er et blend af et, to og tre år gammelt lambik, men denne gang med abrikoser, hvide ferskner, Würzer druer og hvide Muscat druer – en oplevelse af hvor godt øl virkelig kan smage når der ikke er grænser!

Pjassel 2018 og Steengaard 2018 i baggrunden

Efter oplevelsen hos Bokke prøvede vi adskillige yderst velsmagende syrlige øl og en af de bedste og mest overraskende øl var den kaffeprægede mørke sour “Mutational Meltdown” fra amerikanske Supertition Artisan Ales.

Mutational Meltdown bliver beskrevet som en Rye Whiskey Barrel Aged Dark Sour med kaffe, vanilje, kakaonibs og appelsinskal. Duften af denne øl fik mig instinktivt til at tænke på store imperial stouts, men fra første tår var der ingen tvivl om at det her var en yderst velsmagende sour med utallige smagsindtryk i hver eneste slurk. Oplevelsen var virkelig alt hvad jeg godt kan lide i en øl – stor velsmag, mange forskellige smagsindtryk og virkeligt mange forskellige oplevelser i samme glas.

Speciation Artisan Ales skænkede også den velsmagende Recombination – en vinfadlagret sour med aronia, lime, appelsin og granatæble. Set i bakspejlet tror jeg faktisk aldrig at jeg er blevet skuffet over øl fra Speciation Artisan Ales og bryggeren Mitch er altid venlig, imødekommende og klar til at stille op til et billede.

Recombination and Mutational Meltdown fra Speciation Artisan Ales
Mitch fra Speciation Artisan Ales

Jeg har hørt og læst om mange der har klaget over stedet Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration blev afholdt, men jeg oplevede ikke selv nogen tydelige problemer, da jeg deltog i formiddagens session om lørdagen. En smule mere plads og luft sammen med lidt flere siddepladser kunne have været rart, men jeg ved fra folk der deltog lørdag aften, at det var et reelt problem at der var for lidt plads og formange mennesker. Der var også solgt flere billetter til den sene session og borde og stole midt i rummet var fjernet, for at skabe plads til de ekstra gæster. 

Jeg håber at udfordringerne med pladsen skyldes, at det var første gang stedet blev brugt til en ølfestival. Et håb for fremtiden er, at det vil blive ændret til fremtidige udgaver af Mikkeller Baghaven Wild Ale Celebration, for jeg håber da i den grad at der kommer flere udgaver!

Det meget meget høje niveau på øllet til MBWAC2020 får mig da til at håbe at festivalen vender tilbage næste år. Hvis det sker, så er jeg helt sikker på at jeg vil komme tilbage og bruge en dag på at drikke nogen af verdens bedste syrlige og vildgærede øl.

Raf Soef fra Bokke skænker Pjassel 2018 Bokke og i baggrunden venter Steengaard 2018