Beer Blog Awards 2019 – Årets ølnyhed

This blog post is in Danish since Beer Blog Awards is a Danish thing. Use Google Translate if you want to read it – thanks for understanding.

————————-

Dagens kategori i Danish Beer Blog Awards 2019 er Årets Ølnyhed. Årets ølnyhed er oftest en øl, som har gjort stort indtryk i løbet af det forgangne år. Sidste år stak jeg lidt af og kårede Amager Bryghus og Danske Ølentusiaster (DØE) i forening, fordi det efter flere år med Thisted Bryghus, som årets bryggeri, lykkedes DØE at finde en anden og mere rigtig vinder af den pris. I år vil jeg bevæge mig lidt mere tilbage imod normen og kåre en øl eller i hvert fald den samlede ølportefølje fra et bryggeri til årets ølnyhed.

Årets ølnyhed er absolut ikke den letteste kategori, da der er virkelig meget at vælge imellem. Jeg har gennem året til stadighed været imponeret af det øl der er kommet fra Åben i Kolding, men samtidig er der også masser af imponerende øl fra GAMMA, Alefarm, Dry & Bitter, Ebeltoft, Fanø Bryghus, Amager Bryghus og selvfølgelig Mikkeller. Det er dog ingen af dem der kommer til at løbe med prisen i år. Bad Seed Brewing synes jeg også har gjort det godt, men jeg synes stadigvæk at der mangler noget for at Frederik når helt op i toppen. 

Kigger man mod udlandet er der også en lang række bryggerier, der kunne være kandidater til årets ølnyhed. Ungarske Mad Scientist har gentagne gange imponeret med deres stærke evner ud i at smagssætte øl og mjød på forskellig vis uden at det kammer over og bliver rodet. Det bliver dog heller ikke dem der løber med prisen. 

Mjød fra Mad Scientist

Hollandske De Moersleutel har også imponeret mig i en nærmest uhørt høj grad i det forgangne år. Deres sorte øl er af virkelig høj klasse og når de så også svinger sig op til at lave diverse fadlagringer, så stikker det helt af og bliver nærmest himmelsk. Specielt har deres dobbelt-fadlagrede Barcode-serie imponeret i ekstrem grad. To af dem – Barcode Blue og Barcode Purple – kunne smages til årets øloplevelse Rowdy Hops i Aarhus. De Moersleutel får dog heller ikke prisen, selvom de er en meget stærk kandidat.

Barcode Purple, Barcode Blue og Three Years Dinner fra De Moersleutel

Til årets ølnyhed bevæger jeg mig over i det sure øl . Det nemme valg ville være at pege på Mikkeller Baghaven der holder et verdensklasseniveau på alle deres sours. Brygmester Ehren Schmidt (The Sour Scientist) har virkelig formået at få det ypperste frem fra fadene på Refshaleøen. Øllet fra Mikkeller baghaven er helt sikkert værdigt til prisen, men jeg vil lidt et andet sted hen.

Lidt lækkert fra Mikkeller Baghaven serveret til Rowdy Hops i Aarhus

I året der er gået har jeg smagt alle øl på nær en fra Ugly Ducks barrel project og været ret begejstret. Historierne om hvordan Bryggeriet Vestfyen har fået fingre i de fade er dog ikke videre køn og trækker ned i en grad så Ugly Duck helt sikkert ikke kan få prisen. Desuden er øllene overhovedet heller ikke på højde med dem som laves hos vinderen. 

Vinderen skal nemlig findes på Bornholm, hvor Penyllan laver nogle ret fantastisk sours. Jeg er vild med den måde Jessica formår at bruge fadene på til at skabe nogle virkeligt komplekse, men alligevel relativt let drikkelige øl. Der er altid garanti for store øloplevelser, når en flaske Penyllanøl åbnes. Frugttilsætninger og forskellige fade bliver blended på en måde så alt giver mening og verden udenfor bare kan gå sin gang. En form for adelsmærke opnåede Penyllan også da de var med på Mikkellers festival MBCC’19. Man kunne måske argumentere for at prisen på de dejlige dråber fra Bornholm er for høj, men med den tid og den flid der ligger bag øllet synes jeg godt det kan forsvares. Årets ølnyhed er altså de samlede værker fra Penyllan.

Linnea og Nina fra Penyllan – Årets ølnyhed

Vil du se mere om mine smageoplevelser, så følg endelig med her på Facebook eller ovre på Instagram.

For at finde de øvrige kåringer kan du søge på #BeerBlogAwards2019 på Facebook og Instagram.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s