Bamberg – Rauchbier hos Brauerei Spezial

Min sommerølrejse i 2024 går til Franken og Bamberg, så forvent øl, mad og hygge i stride strømme.

Sol, sommer og røgøl

Et obligatorisk ølstop på turen rundt i Franken og Bamberg er nogle af de få steder som laver ægte rauchbier. Det gør de hos Brauerei Spezial, som endda selv ryger deres røgmalt. Det giver fuld kontrol over smagen i øllet. Det er da dedikation til smag!

Skiltet over indgangen til Brauerei Spezial i Bamberg

Da vi ankom relativt tidligt på dagen valgte vi to forskellige øl fra fad. De to øl et Spezial Rauchbier Lager og Spezial Ungespundet. Det synes umiddelbart som et par gode valg. Spezial Rauchbier Lager har fået gode anbefalinger med på vejen af Peter fra The Master of Hoppets.

Rauchbier Lager hos Brauerei Spezial

Session rauchbier i varmen er godt

Spezial Rauchbier Lager er en virkeligt let drikkelig rauchbier, en slags session Rauchbier. Frisk og tørstslukkende øl med en god røg, som ikke kammer over og bliver for meget slagterbutik. Det er virkeligt en lækker Rauchbier!

Karakter: 4,00 ud af 5,00 🍺

Spezial Ungespundet – en rigtigt lækker kellerbier

Spezial “Ungespundet” et en rigtigt velsmagende Kellerbier med en relativt lav karbonering, hvilket jo egentlig er det Ungespundet dækker over. Det er virkeligt en øl som passer godt til sol, sommer og hele 32 graders varme ved kilden i Bamberg.

Karakter: 3,75 ud af 5,00 🍺

Brauerei Spezial
Rauchbier Lager slukker tørsten i varmen
Brauerei Spezial
Det flotte gamle rådhus i Bamberg

Brauerei Roppelt i Stiebarlimbach – hyggelig bierkeller i skoven

Min sommerølrejse i 2024 går til Franken og Bamberg, så forvent øl, mad og hygge i stride strømme.

Masser af liv, god mad og velsmagende øl

Turen i området omkring Bamberg er i dag nået til den lille by Stiebarlimbach og Brauerei Roppelt og deres bierkeller i skoven på kanten af byen. På en varm og solbeskinnet dag var det et fremragende sted at nyde øl og aftensmad.

Ved du ikke, at du kører efter Brauerei Roppelts Keller kan du nemt misse det, men når du først er der, så opdager du, hvor mange mennesker der rent faktisk kan være der uden at det føles crowded. Skyggen af de store løvtræer og pladsen til at kigge ud i skoven giver ro og velvære til at nyde øl og mad på behørig vis. Dejligt sted 😊

Schäuferla mit Kloß und Sauerkraut

Kellerbier i stein

Øllen vi valgte til maden var et stort krus af deres kellerbier. Det er en lækker kellerbier, som passede perfekt til Schäuferla (svinekød) med Kloß og sauerkraut. Ikke voldsomt bitter eller frugtig, bare virkeligt behagelig og drikbar 😊

Karakter: 3,75 ud af 5,00 🍺

Kellerbier i stein

Når jeg sidder et sted som Roppelts Bierkeller, så kan jeg godt undre mig over at det ikke er muligt at lave tilsvarende behagelige og afslappede steder i Danmark? Bare i mit eget lokalområde omkring Silkeborg kunne jeg da nævne en del steder, der ville være oplagte muligheder. Om det er manglende opbakning fra kunder eller lovgivning der spænder ben skal jeg ikke kunne sige. Jeg er svar skyldig. Hvad tænker du?

Brauerei Roppelt
Brauerei Roppelt

Brauerei Witzgall i Schlammersdorf – en lille lokal perle

Min sommerølrejse i 2024 går til Franken og Bamberg, så forvent øl, mad og hygge i stride strømme.

Meget lokalt, men blandt de bedste

På turen rundt i området omkring Bamberg er det blevet tid til det meget lille og meget lokale Brauerei Witzgall i landsbyen Schlammersdorf. Havde det ikke været for en kæmpe anbefaling fra Peter – The Master of Hoppets – er jeg ikke sikker på at jeg lige havde fået indstillet kikkerten på Witzgall, da det virkelig er en skjult perle. Når du kommer til stedet er bryggeriet ret godt skjult i en gård mellem bygningerne, men vi fandt det let

Det obligatoriske skilt ved vejen forbi bryggeriet

Vollbier Helles

Øllen vi nød på stedet var et stort krus af deres Helles Vollbier. Det er en helt vildt velbalanceret øl med en sindssygt lækkert afstemt bitterhed. Det er en øl man bare har lyst til at drikke i store og tørstslukkende slurke. Det er uden sammenligning den bedste Helles jeg til dato har fået! Gudedrik!

Karakter: 4,50 ud af 5,00 🍺

Vollbier Helles i gården hos Brauerei Witzgall

Den lidt specielle historie om øllet fra Brauerei Witzgall er at det kun kan nydes på bryggeriet, hvis ikke du er fastboende i lokalområdet og kommer med en kasse flasker eller et fad der er fra bryggeriet, som bytte. Jeg forespurgte selvfølgelig på en kasse af den fremragende Helles, men helt som forventet var det ikke muligt at købe den. Det gør selvfølgelig ikke øllen mindre interessant. Jeg nød i hvert fald den og det lokale selskab i den lille biergarten rigtigt meget.

Brauerei Witzgall, Schlammersdorf
Brauerei Witzgall ligner ikke dit typiske bryggeri
Ville du se Brauerei Witzgall i forbifarten?
Brauerei Witzgall set fra bagsiden

Brauerei Wagner Merckendorf – biergarten, øl og mad

Min sommerølrejse i 2024 går til Franken og Bamberg, så forvent øl, mad og hygge i stride strømme.

Øl og aftensmad i biergarten hos Brauerei Wagner

Andet bryggeristop på turen rundt i området omkring Bamberg er Brauerei Wagner i byen Merckendorf. En skyggefuld og hyggelig biergarten ligger bag bryggeriet midt i byen. Vi tog forbi til en omgang øl og aftensmad, hvor der var rigtig godt med mennesker på stedet, men vi var heldige at få plads til at nyde en øl og en omgang schnitzel med kartoffelsalat og lækkert lagerøl.

Schnitzel med kartoffelsalat hos Brauerei Wagner

Lagerbier Ungespundet og Helles

Øllene hos Brauerei Wagner var virkeligt velbryggede og en fremragende smagsoplevelse. Det blev til hele tre forskellige øl og endda kun en enkelt serveret i den nærmest obligatoriske stein.

Den første øl blev Lagerbier Ungespundet, som er en kellerbier serveret fra et mindre fad kun ved hjælp af tyngdekraften. Ungespundet dækker over en lavere karboneret udgave af øllen. Serveringsmåden gjorde det virkeligt til en lækker kellerbier, som var dejligt frisk og let frugtig i sit udtryk. Et virkeligt godt eksempel på stilen.

Karakter: 4,00 ud af 5,00 🍺

Lagerbier Ungespundet fra Brauerei Wagner

Den anden øl, som også passede fremragende til maden, blev stedets Helles. Brauerei Wagners Helles har en ekstremt høj drinkability og er super velsmagende med en meget afstemt bitterhed. Virkeligt en fremragende Helles, som jeg gerne ville drikke igen og igen.

Karakter: 4,25 ud af 5,00 🍻

Fremragende Helles hos Brauerei Wagner Merckendorf

Den tredje og sidste øl vi nød i den dejlige biergarten hos Brauerei Wagner var deres Jubiläumsbier 850 Jahre Merckendorf, som er en helt traditionel kellerbier med fuld karbonering, en virkeligt velbalanceret bitterhed og en fornuftig maltsmag. Jeg er stor fan! 😊

Karakter: 4,00 ud af 5,00 🍻

Jubiläumsbier 850 Jahre Merckendorf

Er du ud at køre i det flotte landskab i Franken, så slå et smut forbi Brauerei Wagner Merckendorf. Jeg er overbevist om at du ikke vil blive skuffet over både øl og mad på stedet.

Brauerei Wagner
Der tages hånd om oplevelsen i Brauerei Wagners biergarten
Brauerei Wagner
I Franken bruges ølbrikker ofte som en slags låg på din stein, så der ikke kommer fluer i øllet
Så er der serveret! Prost!

Brauerei Eichhorn – solskin og godt øl

Min sommerølrejse i 2024 går til Franken og Bamberg, så forvent øl, mad og hygge i stride strømme.

Frokoststop hos Brauerei Schwarzer Adler

På turen rundt i området omkring Bamberg er første stop Brauerei Eichhorn i landsbyen Dörfleins. En dejlig biergarten ligger rundt om bryggeriet midt i den lille by. Vi kom forbi til en sen frokost, hvor der var godt med mennesker på stedet, men der var fint plads til at nyde en øl og en omgang bratwurzt mit sauerkraut

Kellerbier og bratwurzt mit sauerkraut

Kellerbier og pilsner

Øllene blev en behageligt tørstslukkende kellerbier i den obligatoriske stein, som var en smule frugtig og med en passende bitterhed. Et godt valg til maden.

Øllene blev en behageligt tørstslukkende kellerbier i den obligatoriske stein, som var en smule frugtig og med en passende bitterhed. Et godt valg til maden.

Karakter: 3,75 ud af 5,00 🍺

Den anden øl blev stedets pilsner, som var crisp og let, men med gode humlenoter og den der lidt tydelige tyske humlebitterhed, som bare gør noget godt i det lyse lagerøl. En rigtigt lækker pilsner i sommersolen.

Karakter: 4,00 ud af 5,00 🍻

Pilsner og kellerbier fra Brauerei Eichhorn i Dörfleins

Er du i området, så er det bestemt værd at lægge vejen forbi Dörfleins og Brauerei Eichhorn. Mange tak til Peter fra youtubekanalen Master of Hoppets for tippet om dette sted 😊

Brauerei Schwarzer Adler, som er det samme som Brauerei Eichhorn
Brauerei Eichhorn i Dörfleins
Hunden var selvfølgelig også med i biergarten hos Brauerei Eichhorn

2. december – Øljulekalenderen fra drinkabeer.dk med podcasten Ord Om Øl


Så blev det den 2. december og du kan nu høre om den anden øl i julekalenderen fra drinkabeer.dk. Du kan høre podcasten til dagens øl på ordomoel.buzzsprout.com eller på din favoritpodcastjeneste.

Dagens øl er Winterproof fra estiske Põhjala og den danske importør KIHOSKH.

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Du kan også se mere til Anders på Ousen om øl.


Du kan få fingre i mange lækre øl på drinkabeer.dk drinkabeer.dk

1. december – Øljulekalenderen fra drinkabeer.dk med podcasten Ord Om Øl


Så blev det endelig 1. december og du kan nu høre om den første øl i julekalenderen fra drinkabeer.dk. Du kan høre podcasten til dagens øl på ordomoel.buzzsprout.com eller på din favoritpodcastjeneste.

Dagens øl er Juleljus fra svenske Stigbergets Bryggeri.

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Du kan også se mere til Anders på Ousen om øl.


Du kan få fingre i mange lækre øl på drinkabeer.dk drinkabeer.dk

Øljulekalender med podcast fra Ord Om Øl


Skal du være med til en hyggelig december med masser af ølhygge. Igen i år hygger vi igennem med 24 øl i øljulekalenderen fra drinkabeer.dk. Jeg laver podcasten Ord Om Øl sammen med Ousen om øl og sidste år i december hyggede vi os helt enormt med de 24 velsmagende øl.

Vil du smage med i år kan du købe julekalenderen fra drinkabeer.dk lige her: https://drinkabeer.dk/produktkatalog/6-bundles/7-julekalender-2022/

Køber du julekalenderen inden 24. oktober får du en rabat på 201 kroner og får den til kun 1299 kroner.

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Lyt til podcasten Ord Om Øl, som jeg laver sammen med Ousen om øl.


Du kan få fingre i mange lækre øl på drinkabeer.dk drinkabeer.dk

Ord Om Øl – Podcast om øl


Måske er det gået din næse forbi, selvom det har stået på i over et år…jeg laver podcasten Ord Om Øl sammen med Ousen om øl. Vi er nu nået til episode 58, som handler om øl fra Systembolaget i Sverige.

I hver episode smager vi på en-to øl og snakker om dem. Nogen gange har vi en gæst med og andre gange er det “bare” os selv der snakker. Vi hygger os gevaldigt med at lave det og håber også at I hygger jer med at lytte med.

Du kan høre episode 58: Systembolaget lige her: Ord Om Øl episode 58

————————

Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Lyt til podcasten Ord Om Øl, som jeg laver sammen med Ousen om øl.


Du kan få fingre i mange lækre øl på drinkabeer.dk drinkabeer.dk

Smag Dansk Craft med Craftbeerpusher

For noget tid siden blev jeg kontaktet af Niels fra Craftbeerpusher.com. Niels havde fået den gode idé at han ville holde en online ølsmagning med nogen af de mindre danske bryggerier. Smagningen skulle være med øl af høj kvalitet og den skulle være anderledes en de mange andre onlinesmagninger der har kørt forskellige steder, siden Corona’en lukkede landet ned. Vi skrev lidt frem og tilbage om det og Niels landede på en kasse med 12 øl, som godt måtte udfordre øldrikkeren, men som også holdte et tilpas højt niveau.

De deltagende bryggerier i Smag Dansk Craft med Craftbeerpusher

Smag Dansk Craft endte på en model med 12 individuelle smagninger af en halv times varighed. Til hver af smagningerne skulle bryggeren eller en anden fra det deltagende bryggeri være med og så skulle der også være en ølblogger med. Da jeg er en del af beerbloggers.dk var det naturligt at de blev spurgt. Det endte med at fem bloggere udover mig selv bed på. De fem var Thorbeers, Danish Beer Bastard, Copenhagen Beer Traveler, Ousen om Øl og Beercause.

Smag Dansk Craft startede ud med smagning 21. maj og kørte frem til 1. juni og jeg var selv deltagende blogger den første dag, hvor Observatoriet og deres øl Blume var på dagsordenen. Derefter var der smagninger med Alefarm, Ølsnedkeren (collab med Åben), Hjort Beer, Åben, Humleland, Hoppe.Beer, Bad Seed Brewing, Flying Couch Brewing, Ølluminati (hvor jeg igen selv var med), Brew 42 og sidst Caleidoskope Brewing Company.

Et billede fra den yderst festlige livesending fra Ølluminati i Viborg. Til venstre er det Niels fra Craftbeerpusher, i midten er der Theis aka Fadølsbaronen fra Ølluminati og til højre er det mig selv.

Alle øllene holdt et højt niveau og det løftede bestemt oplevelsen at det var muligt at stille spørgsmål til bryggeren/bryggeriet undervejs i smagningen. Vil du gerne læse om de forskellige øl, vil jeg opfordre dig til at kigge på mine opslag på Instagram eller Facebook, hvor de er beskrevet mere detaljeret.

De relativt korte smagninger på ca. 30 minutter var ualmindeligt velvalgt og gjorde det overskueligt at være med. Skulle man misse en enkelt af livesendingerne var der jo også den indbyggede fordel at smagningsvideoerne efterfølgende kan ses på Craftbeerpushers Facebookside. At videodelen var lækkert produceret af Niels’ kone Nana, gjorde det bestemt heller ikke ringere.

Skulle jeg komme med et enkelt punkt til ændringer i fremtiden, skulle det nok være at komme lidt ned i antal øl, da tolv dage i træk måske kan blive en smule overvældende og trække lidt hårdt på kontoen med ægtefællekredit.

Kommer der en dag en runde mere efter samme model er jeg helt sikkert til at overbevise om at deltage igen. Det sociale element ved øldrikning bliver tilgodeset og det er rart at høre bryggerens tanker om øllet samtidig med at der bliver svaret på gode spørgsmål fra deltagerne.

De 12 øl i kassen til Smag Dansk Craft