Så blev det den 2. december og du kan nu høre om den anden øl i julekalenderen fra drinkabeer.dk. Du kan høre podcasten til dagens øl på ordomoel.buzzsprout.com eller på din favoritpodcastjeneste.
Dagens øl er Winterproof fra estiske Põhjala og den danske importør KIHOSKH.
————————
Følg også gerne med i mine – og vores – bedrifter ovre på beerbloggers.dk. Du kan også se mere til Anders på Ousen om øl.
Så blev det endelig 1. december og du kan nu høre om den første øl i julekalenderen fra drinkabeer.dk. Du kan høre podcasten til dagens øl på ordomoel.buzzsprout.com eller på din favoritpodcastjeneste.
Skal du være med til en hyggelig december med masser af ølhygge. Igen i år hygger vi igennem med 24 øl i øljulekalenderen fra drinkabeer.dk. Jeg laver podcasten Ord Om Øl sammen med Ousen om øl og sidste år i december hyggede vi os helt enormt med de 24 velsmagende øl.
Måske er det gået din næse forbi, selvom det har stået på i over et år…jeg laver podcasten Ord Om Øl sammen med Ousen om øl. Vi er nu nået til episode 58, som handler om øl fra Systembolaget i Sverige.
I hver episode smager vi på en-to øl og snakker om dem. Nogen gange har vi en gæst med og andre gange er det “bare” os selv der snakker. Vi hygger os gevaldigt med at lave det og håber også at I hygger jer med at lytte med.
For ikke så længe siden åbnede den nye danske webshop craftbeerpusher.com, som handler med forskellige udenlandske og danske øl. I sortimentet er blandt andet Mad Scientist, De Moersleutel og danske Alefarm. Fokus er på øl af god kvalitet og gerne noget der udfordrer køberen en smule.
Jeg har på det sidste smagt på en del øl fra sortimentet og vil gerne komme med en anbefaling, som craftbeerpusher har været så venlige at samle i et bundle med en fornuftig rabat. Der er tale om seks forskellige syrlige og sorte øl, som kan købes samlet for 499 kr, selvom de har en normalpris på tilsammen 554 kr. Find dem her: https://craftbeerpusher.com/vare/a-word-on-beers-anbefaling-maj-2020/
Duften af øllet er et nærmest fortryllende mix af appelsin, citron, mandarin, et yderst behageligt indspark fra Merlot fadet og en dejlig mængde funk fra Brett-fermenteringen.
Smagen er en blød og behagelig oplevelse af syre og frugter som druer, citron og søde appelsiner – Det hele rundes af med en tilpas mængde fad og en velbalanceret funky Brett-note.
En virkelig veleksekveret funky double IPA, hvor bitterheden aldrig bliver for voldsom. MadX/Mad Scientist er helt sikkert et bryggeri det er værd at holde et vågent øje med.
Hvornår skal du drikke denne øl: Mit bud er at den passer godt som nydelse på en varm sommereftermiddag eller -aften i gode ølvenners lag.
Casamentos & Baptizados – Dois Corvos og Burial Beer Co.
Imperial stout – 10%
Aromaen er en kage værdig med sødme, vanilje og en anelse kanel – altsammen bakket op af en let chokoladeagtig maltfornemmelse.
Smagen er et fløjlsblødt og sødmefuldt mix af kage, kanel, en flygtig chokoladenote og et lille hint af nødder.
En behagelig pastry stout, hvor kagefornemmelsen eller sødmen aldrig er i fare for at blive for meget.
Hvornår skal du drikke denne øl: Når det er blevet mørkt på den varme sommeraften og du har tændt bålet eller bare når du trænger til en sort øl på en varm sommerdag.
Plum & Funk – MadX
Foeder Aged American Farmhouse ale med blommer – 6%
Funk og blommer i næsen – lidt som en syrlig saftevand, men på en yderst behagelig måde.
Foederlagringen giver fuld smæk for skillingen! Det her er en ualmindeligt dejlig syrlig drik! Blommer og funky Brettanomyces blander sig med syren og skaber en af de store smagsoplevelser. En varm sommerdag i solen og en hang til det syrlige øl, så er det her helt klart en øl der er en oplevelse værd.
Hvornår skal du drikke denne øl: Når du har lyst til at bade din mund i frugt og syrlighed og har brug for at slukke tørsten. Det er efter min mening en meget læskende øl.
Ven – Nevel
Wild black ale aged on bourbon barrels – 5,4%
Duften er let frugt, lidt karamel og noget bourbon. Aromaen er måske nok relativt beskeden i forhold til at det er en wild black ale lagret på bourbon fade.
Solbær og syre præger smagen, men bakkes op af lette indslag af lakrids, kakao og karamel. Bourbonfadet giver en spændende kontrast til det bær- og frugtprægede uden at det på nogen måde overtager.
En lækker øl der overrasker positivt efter at hjernen har forstået at det ikke skal være en tyk, tung sort øl, men en syrlig og frugtig sort øl.
Hvornår skal du drikke denne øl: Når du vil overraskes af frugtige og syrlige ølfornemmelser og har lyst til at opleve hvad bourbonfadlagring også kan bruges til. Nyd den ved bålet eller under parasollens skygge – den kan begge dele.
Murder By Chocolate – Dois Corvos
Imperial stout med kakao lagret på bourbonfade – 11,2%
Let alkohol og en god del kokos i næsen – sikkert fra bourbonfadet – men også lidt mørk chokolade.
En dejlig chokoladekagefornemmelse med bourbon og måske en svag note af salt eller soya. Der er ret mange lag i smagen i den her øl. Over tid kommer der også en fornemmelse af en tung og velsmagende chokolademousse.
En behagelig imperial stout med en velbalanceret tilsætning af kakao og en velgjort fadlagring. En adjunct-stout, som aldrig bliver tung eller sød. Simpelthen bare en lækker øl.
Hvornår skal du drikke denne øl: Når du er klar til dessert eller igen når bålet er tændt og den lyse sommernat faldet på. Jeg kunne denne øl på alle tider af året og på alle tider af døgnet. Det er flydende kage på den dejlige måde.
Meander (batch #2) – Nevel
Sour med rabarber og solbærblade – 6,2%
En duft funk, syre, rabarber og en vinøs note af solbær, som slutter på noget der minder om fad.
Smagen er dejligt syrlig (der er jo rabarber i…) uden at det dog er for meget. Det er faktisk bare behageligt sammen med den funky Brettanomyces. Den vinøse fornemmelse fra solbærbladene er også tilstede i smagen. Det hele slutter på en dejlig frugtig og funky fadnote!
Helt klart en anbefalelsesværdig øl!
Hvornår skal du drikke denne øl: Er du til rabarberens syre og vinøsiteten fra solbær med en god funky fadlagring oveni, så er dette øllen til enhver lejlighed. Jeg tror faktisk godt at det her kunne gå hen og blive min sommerøl i år!
Hvordan køber jeg de seks øl?
Har denne lille gennemgang af øllene vakt din interesse, kan de som sagt købes samlet for 499 kr, selvom de har en normalpris på tilsammen 554 kr. Tilbuddet gælder hos Craftbeerpusher.com i maj måned med den gode rabat.